Myrer og flyvemyrer

– Slip af med de hårdtarbejdende insekter

Alle hverdage: 08:00 - 22:00.

Myrer i huset – Flyvemyrer

Myrer kommer tidligere og tidligere, hvert år ! Allerede før foråret har der nærmest været en invasion af myrer indendørs. Det er typisk myrer i køkkenet, bryggers og badeværelse, hvor myreproblemet oftest starter. Med klimaforandringerne synes antallet af opgaver og dermed problemer med myrer i huset i forhold til de senere år at være markant stigende. Sæsonen er således i forhold til tidligere år startet noget tidligere end vanlig. Når man ser mange myrer indendørs i huset, skyldes det, at man har et myrebo under huset. Boet er ofte overvintret fra sidste sæson og stikker meget dybt under huset og består af adskillige tusinde myrer, der gradvist udbygger boet. Det er helt klassisk, at myrerne er den bedste ( og første ) forårsbebuder eller et tegn på bedring i vejret, da de næsten altid kommer nogle dage på forkant af det gode vejr.

Intet her

…at de bevæger sig rundt via husets rørgennemføringer og dermed kommer ind i køkken, bryggers, badeværelse m.v. via revner og sprækker, hvor rørene slutter til. Henover sæsonen spreder problemet sig gradvist til udendørs arealer som fliser og terrasser samt i haven og græsset. Undlader man at behandle mod myrerne, kan man være sikker på, at problemet tiltager fra år til år. Derfor må det konkluderes – jo hurtigere man får gjort noget ved problemet – des bedre resultat på sigt. Myreproblemer kan være yderst generende, når de findes i stort antal. Dette kan især børnefamilier tale med om, når eks. saftevandsrester, appelsinsaft m.v. ikke lige bliver tørret op.

Uanset om det er mod røde myrer eller de mest almindelige ( sorte havemyrer ), så findes der stort set et husråd pr. myre. Kanel og peber er nogle eksempler. Mens andre forsøger sig med myregift, borax, Bayer eller bagepulver for at blive dem kvit. Helt andre prøver at brænde dem med benzin eller hælde kogende vand i jorden. Der skal ikke herske tvivl om, at det vil have en effekt i nogen grad. Men ønsker man at eliminere selve boet, så er førnævnte ikke tilnærmelsesvis løsningen, da man kun får ram på levende – og ikke dem der bor flere meter nede i boet. Husk kogende vand slår græsset ihjel – benzin / ild behøver ingen dybdegående forklaring !

Flyvemyrer er blot en anden betegnelse for myrer med vinger. Myrebekæmpelse af flyvemyrer bør allerede sættes ind i forsommeren, hvor man ofte ser en hel invasion af flyvemyrer indvendigt. Man er derfor ikke i tvivl om, at der er tale om myrer med vinger, når de i dagevis / ugevis vælter frem fra paneler, revner og sprækker. De kommer frem midt på sommeren i hundredevis. Er man på forkant med problemet kan helt eller delvist undgå flyvemyrer om sommeren. Man skal således have foretaget en behandling med myregift, der bekæmper de alm. myrer. Herved kan man med held undgå flyvemyrer i stuen, køkkenet eller hvor de normalt finder vej ind i huset.

Årsagen er, at man har et myrebo under huset. Når et myrebo har overvintret fra sidste sæson vokser det sig større – og dermed flere myrer, der vil komme frem efter føde og væske. Boet ligger flere meter under gulvet og dermed huset, hvor det består af adskillige tusinde myrer. Flyvemyrer bevæger sig rundt via vandrør og kommer ind i køkken, entré, badeværelser m.v. via revner og sprækker. Henover sæsonen spreder problemet sig gradvist til udendørs arealer som fliser, græskanter og terrasser, især når vejret tillader det. Folk med myreproblemer og dermed også flyvemyrer er ofte meget generet af disse, hvilket specielt familier med børn nok kan nikke genkendende til. Får man ikke foretaget en myrebekæmpelse af flyvemyrer, kan man være sikker på, at problemet bare vil accelerere fra år til år, hvilket igen betyder at en prof. myrebekæmpelse vil tage længere tid, end hvis man griber ind i opstartsfasen.

Bekæmpelse af myrer

Hver sommer køber mange sig fattige i myrelokkedåser, spray mod myre m.v. Problemet med disse investeringer er, at de er kortsigtede og ofte ikke hensigtsmæssige ved myrer under gulvet.  Der er stor forskel på diverse insektgifte el.myregift i håndkøb.
Nogle myremidler er egnede til “knock-down effekt” indeholdende permethrin. Det kan også være effektivt mod myrer. Men kun mod de myrer, der berører den udsprøjtede gift, mens den stadig er aktiv, hvilket typisk er et par minutter. Således er det næsten umuligt at forvente et effektivt resultat af myrerbo under gulvet, da myrerne ikke når at fragte giften med hjem, inden de dør. Mens andre myremidler har en længere levetid, og derfor bedre til at løse et myreproblem. De få præparater, der efterhånden er tilbage i håndkøb er generelt ikke effektive nok til at løse et større myreproblem. De høje afgifter på myregift og andre pesticider betyder, at det hurtigt kan blive dyrt at prøve sig frem, i stedet for at vælge den rigtige og mest effektive løsning første gang.

…hvilket jo egentlig ikke hensigten, når man tager i betragtning, at der kan findes op til 12.000 myrer i myrerbo. Myrelokkedåser kan klare et lille begrænset problem, men vil aldrig kunne fjerne myrer under gulvet – uanset hvad forpakningen lover. Der findes en lang række husmorråd til bekæmpelse af myrer. Dette er bl.a. kanel eller kogende vand. Faktisk synes disse metoder mere effektive mod myrer end giftene i håndkøb mod myrer. Kanel virker dog mest som et afskrækningsmiddel – kaldet repellent – til myrer, og man flytter derfor kun rundt på et myreproblem. Kogende vand er godt udvendigt, da det trækker ned i jorden og slår myrerne ihjel – men dog kun i det øverste jordlag. Husk boet sidder adskillige meter nede.

 

Biologi og adfærd

Myrerne søger fortrinsvis søde stoffer i naturen og hjemmet. De mest almindelige myrer, som generer os henover sommeren kaldes ”sorte havemyrer”. Spildt saftevand / sodavand er altid et sikkert trækplaster. Men også opvaskemaskiner og brusekabiner er tiltrækkende, da myrer har et dagligt væskebehov, der skal dækkes. Flyvemyrer (myrer med vinger) er bevingede hunner, der oftest ses nogle uger i højsommeren, hvor de nærmest kan invadere store dele af huset. Grunden til den korte periode med flyvemyrer skyldes, at hunner og hanner fra myreboet kommer frem for at formere sig.

Flyvemyrer ses normalt nogle uger i højsommeren, hvor de nærmest kan invadere store dele af huset. Grunden til den korte periode med flyvemyrer skyldes, at hunner og hanner fra myreboet kommer frem for at formere sig. Når dette er sket, søger de så tilbage til boet igen. Men perioden indtil da, kan være ulidelig, da antallet af flyvemyrer kan være helt abnormt. Flyvemyrer er bevingede hunner – altså myrer med vinger. Når denne invasion af myrer er overstået, søger de tilbage igen. Flere oplever også at have myrer om vinteren (vintermyrer), hvilket skyldes at man har et bo under huset, hvor myrerne er isoleret fra kulden pga. varmerør under gulvet.

FAQ – efter behandling

Lad os lige tage de mest stillede spørgsmål

Intet her

Ja, det er som det skal være ! Det skyldes, at midlet vi anvender skal bringes ned i myreboet, hvor midlet – via andre myrer – skal inficere de øvrige myrer nede i boet. Midlet mod myrer vi anvender kaldes for mikrokapsler. De kan ikke trænge igennem myrernes ægkapsler, men har en lang levetid på op til 2 måneder. Det betyder, at så snart nye myrer udklækkes, vil de komme frem og komme i kontakt med aktivstoffet, der hedder deltamethrin. Således er processen med henblik på at bryde livscyklus i gang. Denne proces kan tage op til 3 uger at bryde livscyklus. Derfor skal man have tålmodighed i denne periode, da det ikke nytter at sprøjte mere gift mod myrerne. Er det mere end 3 uger siden, man har fået behandlet – og fortsat har myrer, så skal vi ud at efterbehandle. Det har været svært at holde myrerne nede i denne sæson, da det ustadige vejr gør, at myrerne nærmest kommer i stød – og ved hvert vejrskift, er det som om, at en ny myre sæson begynder. Midlet virker således ikke 100% efter hensigten, som når vi har en lang varmeperiode i træk, hvor æggene udklækkes i jævne intervaller.

Flyvemyrer lever helt sit eget liv. Det er de bevingede hunner, der kommer frem fra boet, der ligger under gulvet / huset. Disse flyvemyrer kommer gerne frem 1-3 uger om året i juli / august. Selvom vi har behandlet, så betyder det derfor ikke, man kan undgå disse flyvemyrer. Især ikke, hvis behandlingen mod myrer er sket midt i sæsonen. Er man tidligt over myrerne, kan man med held undgå flyvemyrer.

Man må gerne støvsuge og gøre rent ude midt på gulvet, men man skal holde sig 15-20 cm. fra panelerne ved ydermuren, da man ellers støvsuger kapslerne op – og dermed reducerer effekten af behandlingen med op til 50% ved hver støvsugning. Man skal derfor vente med at støvsuge ved panelerne i 12-14 dage efter vores myrebekæmpelse. Man kan med fordel feje de døde myrer væk fra panelerne og støvsuge dem op.

Det er et godt spørgsmål, da myreproblemer ofte har en del med vejret at gøre. Flere af vore kunder får myrebehandling, og ser først myrer igen 5-6 år senere. Andre har myrer hver sæson, hvor de kommer frem nærmest på samme tid hvert år. Men langt de fleste af vore kunder skal have behandlet flere gange om året, for at holde problemet nede. Hvis vi har en sommer med ustadigt vejr og en del nedbør, betyder dette, at det er sværere at løse problemet med bare en enkelt behandling. Derfor kan det være en fordel at have en serviceaftale på myrebekæmpelse.

 

Intet her

Det er som udgangspunkt ingen garanti for at blive fri for flyvemyrer, selvom man har fået udlagt myregift i huset. Det kan skyldes, at behandlingen er sket for sent i henhold til boets udvikling, hvorfor man ikke har nået at eliminere et myrebo under huset. Så jo tidligere der behandles – des større er chancen for at undgå flyvemyrer i huset.

Nej ! Nuvel, der er tale om gift. Hverken myregift eller andre gifte er gode for helbredet. Men netop denne gift, vi anvender er godkendt til brug indendørs, da aktivstoffet ( deltamethrin ) er indkapslet. Således undgår man, at der findes sprøjtestøv med mikropartikler rundt i luften, man kan trække ned i luftvejene. I værste fald kan man ved berøring opleve nogle hudgener, hvis man gnider sig i øjnene. Det er ikke giften, der forårsager dette, men modhagerne der hæfter sig fast i underlaget, der kan give disse gener. Det er dog yderst sjældent, at det sker, da vi kun behandler helt ude langs panelerne, hvor man sjældent kommer i kontakt med giften.

Ved bekæmpelse af myrer i huset og udenfor anvender vi såkaldte pesticider – altså gift mod myrer.  Nedenfor findes produktdatablade ( sikkerhedsdatablade ) på de midler, der anvendes:

Bayer myregift ( Partix ) – Myregift – Sikkerhedsdatablad

Bayer myregift ( Gel ) – Myregift indendørs – Gel

Viden

Myrer indendørs

Når man har fået myrer i huset eller myrer indendørs, så er det naturligt at langt de fleste løber ned i byggemarkedet og køber et middel mod myrer eller lokkedåser. Det er desværre bare ofte således, at resultatet aldrig står til måls med forventningerne. Hvad kan det skyldes ? For det første er der stor forskel på det bedste middel mod myrer, der findes i håndkøb – og det middel “myremanden” anvender. Enhver gift indeholder et eller flere aktivstoffer. Det er disse aktivstoffer, der har betydning for, hvor effektiv et middel mod myrer f.eks. er. Derfor kan man langt fra være sikker på at en insektgift mod fluer også er effektiv mod myrer. Størstedelen af midler, der kan købes i Matas, byggemarkeder o.lign. er ofte med et forsvindende lille indhold af aktivstoffet. F.eks. ser man Baythion til udvanding mod myrer kun har et reduceret indhold – og behandlingen skal gentages flere gange, inden man får nogen nævneværdig ( om nogen ) effekt. Med flere efterbehandlinger kan det derfor gå hen at blive en dyr fornøjelse – specielt hvis man også har myrer i græsplænen. Endvidere er det efterhånden temmelig begrænset, hvad der er tilladt at købe herhjemme af myregift pga. restriktioner.

Advarsel

Som i alle andre håndværkerbrancher, skal man være agtpågiven, når man søger markedet for gode tilbud og priser. Det gælder især myrebekæmpelse, hvor man vil invitere fremmede ind i sit hjem og sprøjte med gift – især hvis man har børn. Vi anbefaler altid at De vælger en virksomhed der besidder et sprøjtecertifikat. Dette certifikat er som forbruger Deres sikkerhed for, at De kan være tryg omkring gift og myrebehandlingen. Kan tilbudsgiveren ikke fremvise dette, så bør De finde en anden autoriseret skadedyrsbekæmper.

Vi hjælper dig af med myrer.
Alle hverdage: 08:00 - 22:00.