Husmår på loftet

– Slip af med gæsten på loftet – uden brug af gift

Alle hverdage: 08:00 - 22:00.

Husmår – hvilke tegn?

Husmår på loftet er yderst generende. Den kraftige larm på loftet er det første og mest sikre tegn. Den markante larm fra den logerende husmår sker i de tidlige morgentimer samt sent ud på aftenen – oftest i form af bump og galoperende skridt. Larmen fra husmår er særdeles kraftig og man behøver derfor ikke spidse ører, eller for den sags skyld være i tvivl, om det kan være andre skadedyr på loftet som eksempelvis mus eller rotter, eller egern.

Intet her

De synlige spor fra en husmår er iturevet isolering på loftet, fuglefjer der stikker ud af tagudhænget og kadavere på loft. Kirsebærsten der er bidt midt over samt snoede ekskrementer der er ca. 8-10 cm – altså på størrelse med en voksen mands lillefinger, er også tydelige tegn. Desuden bruger en husmår stort set altid samme vej ind / ud. Det betyder, at der opad muren kan findes beskidte aflejringer, hvor den kravler op. Det sker meget sjældent, at husmår ødelægger for at komme ind – men vil omvendt ødelægge for at komme ud, hvis man forsøger at aflukke dens adgangsveje, mens den er på loftet.

En voksen husmår er ca. 75 cm lang. Kroppen er aflang og smidig, den udgør omkring 2/3 af dens fulde længde. Sammenlignet med en rotte, der kun er 1/10 i vægt og størrelse, kan man derfor ikke være i tvivl ud fra larmen, der er 10 gange højere, hvis man har andre skadedyr på loftet.

Husmåren ser man sjældent, da den er nataktiv og jager derfor om natten, og vender tilbage ved daggry.

Der kommer mange henvendelser og forgæves udrykninger til husmår på loftet, der i stedet viser sig at være rotter. Læs derfor grundigt nedenfor, hvordan tegn på husmår kan kendes.

Har man husmår på loftet, bør det som nævnt var utvetydigt. Husmår larmer voldsomt og man kan stort set ikke sove for larmen. Har man ikke haft husmår på loftet tidligere, kan det naturligvis sagtens forveksles med rotter. Men rotter ( der har kløer ) og løber direkte ned på loftsplader under isoleringen, kan dog snyde øret, da lyde om aftenen / natten kan virker kraftigere og tydeligere. Ydermere skal man være obs på at husmår næsten aldrig befinder sig i hulmure eller etageadskillelser, ligesom de heller ikke søger direkte ind i boligen. Altså – larm under gulv, i etageadskillelser, vægge eller i mellemlofter er derfor med stor sikkerhed altid rotter !

Endvidere kan man – i sommerperioden – som husejer bemærke lav eller slet ingen fugleaktivitet i haven, hvis man har husmår på loftet.

Konsekvenserne udover støj og ødelagt isolering er urin og ekskrementer fra husmår kan trænge ind i bygningsdele og lugte fælt – nærmest ammoniakagtigt.  Har man gipsloft, vil dette ødelægges forholdsvis hurtigt, hvis en husmår med unger findes på loftet.

Læs mere om husmår på Naturstyrelsens hjemmeside.

Bekæmpelse af husmår

Chrisals bekæmpelse af husmår foretages via et specialproduceret middel til fordrivelse eller repellent af mår. Denne metode til bekæmpelse af husmår gør os førende på dette område og ofte endestationen efter ugers / måneders nyttesløs kamp. Opløsningen er helt uden kemikalier eller andre farlige giftstoffer, der således ikke giver grund til utryghed hos boligens beboere. Saltopløsningen der anvendes, forhandler vi ikke, men bliver derimod udlagt af vore skadedyrsteknikere for at sikre en korrekt behandlingsmetode og dermed hurtigt blive fri for husmår på loftet. Der er derfor i ordets forstand ikke tale om decideret “bekæmpelse af husmår” – men fordrivelse af husmår. Vær obs på, at de bedste resultater gives, hvor der er direkte adgang til loftet. Er der udnyttet loft ( loft til kip ), kan dette give udfordringer med udlæggelse af saltopløsningen. Vi anbefaler derfor, at De får kontakt til vores detektør, der i mange tilfælde kan hjælpe, når loftsrummet er udnyttet. Detektøren kan udover at finde adgangsvejene også være behjælpelig med aflukning, når husmåren er væk fra loftet.

Giftfri bekæmpelse af mår

Selve bekæmpelsen af husmår sker via en giftfri saltopløsning i pulverform, der udlægges direkte på loftet, hvor man hører husmår.

Denne ufarlige saltopløsning får husmåren til at forsvinde efter ganske få dage. Er der tale husmår med unger, vil moderen tager dem med. Herefter er det vigtigt, at man sørger for at få aflukke / afskærme mårens adgangsveje. Dette er en forudsætning for et endeligt vellykket resultat, at der aflukkes efter vores teknikers anbefaling. Vore teknikere er Dem behjælpelig omkring råd & vejledning af dette. Men selve aflukningen skal ske via vores detektør, der kan rekvireres særskilt, når der ikke længere er larm på loftet.

OBS OBS OBS…

Vi tilbyder ikke 100% garanti på fjernelse / fordrivelse af husmår, da det endelige resultat på sigt afhænger af at få aflukket korrekt, når måren er fordrevet. Vi har – som nævnt – tilknyttet detektører i det meste af landet, der kan være behjælpelige med aflukning.

Fældefangst af husmår benyttes kun i sjældent omfang, når det er muligt at efterse fælden 2 gange i døgnet. Men saltopløsningen giver altid et godt og hurtigt resultat, så det er sjældent nødvendigt at kombinere fælde og saltopløsning.

Fast pris på bekæmpelse af husmår / mår

Der er fast pris på fordrivelse af husmår – kr. 3.310,- + moms for et alm. hus op til 170 m2. (Prisen er ikke inklusiv efterfølgende aflukning af adgangsveje).

Vi tilbyder alternativt private husstande en serviceaftale til kr. 1.590,- + moms / kvartal (2.053,90 / kvt.). Tegningsperioden er min. 2 år.

Biologi og adfærd

Husmår er et rovdyr, der fortrinsvis lever af fugle og æg. Helt fra småfugle til fasaner kan husmår let fortære. Det ses ofte, at den efterlader et halvt bytte udenfor dens adgangsvej, hvis indgangen ikke er stor nok til at få byttet med ind. Husmår ses oftere og oftere i tættere bebyggelse, hvilket formentlig skyldes den lette adgang til føde, ligesom de er tilvant menneskenes levevis og larm.

Husmår har en kropsbygning der gør den til en fortræffelig jæger, og ved selvsyn kan man konstatere, at den ubesværet kan klatre direkte op ad en lodret husmur. Husmår føder sine unger i det tidlige forår, hvor et kuld normalt består af 3-4 unger.

Det er generelt, når det bliver køligere i vejret, at husmår søger ind på loftet. Her overvintrer de inde på loftet og bliver der, indtil de får unger. Unger fra husmår på loftet kan være en langstrakt og udmattende kamp, da man både skal undvære søvn og risikere efterladenskaber i form af ekskrementer og ødelagte loftsplader samt en tæt stank af urin.

Ofte er det nærmest umuligt at uddrive en husmår-hun (tæve) fra et loft, når hun har unger. Endvidere skal der tages hensyn til fredningsperioden omkring husmår, der er fredet i perioden 1. Februar – 31. August. Altså må der ikke opstilles fælder op i denne periode, eller forsøges anden fangst eller nedlæggelse.

Husmår har en særdeles veludviklet lugtesans, hvilket betyder, at den straks lugter de mindste uregelmæssigheder, hvilket derfor ofte bevirker at fældeopsætning kan være decideret tidsfordriv! Husk – at en fælde ikke må aktiveres uden opsyn (min. 2 gange i døgnet).

Hvordan fanger man en mår? – Her finder De svaret.

Via vores mange års erfaring i branchen, har vi mange gange fået spørgsmålet: ” hvordan fanger man en mår? ”

Som udgangspunkt er svaret jo ligetil – bare få en af vore skadedyrsteknikere ud fra Chrisal husmårbekæmpelse A/S. Men vi er helt bevidste om, at de fleste af henvendelserne egentlig mener, “hvordan fanger man SELV en husmår?

Hvordan kommer man af med husmår/mår?

Har man konstateret, at der rent faktisk er tale om husmår på loftet – så har man et utal af alternativer og gode husråd. Med dette mener vi, at der findes hundredevis af husråd mod mår – men hvilke virker egentlig – og hvilke er bare spild af kræfter og tid ?

Lad os tage et kig på de mest brugte metoder:

Vi har ikke tal på, hvor mange fælder vi og vore kollegaer har stillet op siden 90´erne.  Med hånden på hjertet – må vi erkende, at vi ikke er dygtige nok, da antallet af fangster er et meget begrænset antal, vi har fanget i de opstillede fælder.  En tidligere ansat i virksomheden, der er landmand har en helt anden statistik !  Når vi holder hans metode op med vore egne, så er der egentlig ikke den store forskel.  Vi vil endda sige, at de moderne og dyre fælder, som vi har anvendt – må være til vores fordel.  Hans fælde er en gammel hjemmelavet mårfælde.  Den eneste forklaring vi umiddelbart kan komme på er, at de husmår han har fanget i sin fælde – er fanget på landet, hvor han bor.  Oftest er vore kunder inde i byer, hvorfor mår måske viser lidt mere agtpågivenhed.  Desuden er fredningsperioden længere i dag – end dengang.

Regler for fælder og jagt

Man skal have i baghovedet i.f.m. jagtloven og dyrevelfærdsloven, at en opstillet fælde til mår SKAL efterses mindst 2 X i døgnet.  Så når vi tidligere opstillede en fælde ved en kunde, og den fik lov at stå nogle dage, fordi folk ikke tænker over det – så bliver maddingen for gammel og dermed uinteressant.  Primært er det dyreetisk helt forkert, at fælderne ikke er blevet efterset jf. loven.  Derfor må konklusionen være:  At har man erfaring med at fange mår i fælder, så er det en fremragende metode.  Hvis man ingen erfaring har og blot køber en fælde og krydser fingre – så er chancen for fangst meget lille.  Der findes en lang række udbydere, der sælger mårfælder – det er bare at lave en søgning på Google.

Sådan fanger man en husmår

Den absolut sikreste metode (udenfor fredningstid) er at komme på loftet og finde en mår og rede – og fjerne den logerende mår. Er der unger må disse ikke fjernes. Det kræver nok lidt mere end sammenvoksede øjenbryn og hår mellem fortænderne, hvis man har mandsmod til at udføre denne metode. Specielt set i lyset af, hvor aggressiv en presset mår kan blive. Men ikke desto mindre hører vi ofte at folk har skruet tagpladerne af og fjernet en rede med mårunger og voksen husmår – og derefter kørt dem væk. Det er utvivlsomt den bedste og mest anbefalingsværdige metode, da den på en og samme gang er effektiv og rigtig – på alle måder.

Endestationen – når man ikke kan komme af med sin mår

Hvis alt andet ikke virker – eller man bare ikke magter at tage kampen op selv, så er det altid godt, at man kan betale sig fra det. Vi kan tilbyde en god og sikker metode til at fjerne mår fra loftet. Det koster lidt mere end et par tusinde kroner – og så er problemet løst hurtigt og effektivt – UDEN brug af gift.  De er nu kun et klik fra at få hjælp – bestil online her!  Og vi kontakter Dem hurtigt.

Gift mod husmår er en meget dårlig løsning

Vi hører ofte fra kunder, der har fået hjælp fra skadedyrsfirmaer uden erfaring i denne type opgaver. Dette har medført døde husmårunger på loftet, der har givet ejendommen store lugtgener pga. forrådnelse, da man har spærret en husmår inde på loftet eller værre – udlagt gift. For det første kan og må man slet ikke bekæmpe mår eller andre kattedyr med gift, da der ikke findes godkendte gifte i håndkøb mod disse. Dette er logisk (hos de fleste). Men der findes altid eksempler, hvor undtagelsen bekræfter reglen. For det andet er det ikke et alternativ at aflukke huller og adgangsveje, inden man er mindst 110 % sikker på, at en mår ikke længere er på loftet. De skal som forbruger altid sikre Dem, at udbyderen har referencer o.lign på plads, inden De entrerer med et ukendt firma.

Vi hjælper dig af med husmår.
Alle hverdage: 08:00 - 22:00.